25-årig knivstukket i gadeoverfald: Endnu en mand anholdt

Fyns Politi har anholdte den tredje af formentlig fem formodede gerningsmænd, som sættes i forbindelse med knivoverfald i Assens

Video: Local Eyes

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Fyns Politi har anholdt en 21-årig mand, som sigtes for at have deltaget i et knivoverfald på en 25-årig mand i Nørregade i Assens.

Det oplyser anklagerfuldmægtig ved Fyns Politi Karen Lykke Jensen til Ekstra Bladet.

Overfaldet skete søndag 24. november først på aftenen. Offeret blev stukket med kniv i maveregionen. Han blev efterfølgende kørt til behandling på hospitalet og blev efter en stund erklæret uden for livsfare.

I forvejen sidder to mænd fængslet i sagen. De er sigtet for grov vold af særlig farlig karakter. Karen Lykke Jensen oplyser til Ekstra Bladet, at det er politiets opfattelse, at der ud over de tre nu anholdte er to medgerningsmænd yderligere, som stadig er på fri fod.

Hun ønsker ikke at oplyse, om politiet kender identiteten på de resterende to medgerningsmænd.

Af sigtelserne mod de tre nu anholdte fremgår det, at de tre i forening med de to p.t. ukendte gerningsmænd har overfaldet den 25-årige.

Der var under de første meldinger fra Fyns Politi umiddelbart efter overfaldet intet, der tydede på, at der er tale om et bandeopgør.

De to først anholdte blev under grundlovsforhør ved Retten i Odense varetægtsfængslet i foreløbig fire uger. Under grundlovsforhøret af den 21-årige senere torsdag vil Karen Lykke Jensen af hensyn til efterforskningen forlange dørene lukket.

112 - 25. nov. 2019 - kl. 04:48 25-årig har fået stiksår i maven under gadeopgør

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere