25-årig kvinde: De voldtog mig på skift

Tre asylansøgere erkender, at de har haft sex med 25-årig kvinde i Hjørring

Få seneste opdatering i sagen her

En lille, spinkel kvinde fra Eritrea beskrev mandag middag i Retten i Hjørring, hvordan tre landsmænd voldtog hende på skift i en lejlighed i Hjørring sidste år.

Voldtægten skete 25. oktober sidste år mellem midnat og kl. 02.30 i en lejlighed på Toftegade i Hjørring.

To af de tiltalte, en 21-årig og en 27-årig, nægter sig skyldige, mens en 27-årig erkender, at have haft både oralsex og anal- og almindeligt samleje mod kvindens vilje.

Kvinden og de tiltalte havde tidligere på aftenen holdt en mindre fest sammen med fire andre i lejligheden.

I løbet af natten var kvinden blevet alene med de tre tiltalte mænd, da hun havde lagt sig til at sove på et værelset.

På et tidspunkt kom den første tiltalte, en 27-årig mand, ifølge anklageskriftet ind på værelset.

Politiets teknikere undersøgte lejligheden efter voldtægten i Hjørring sidste år. (Foto: Rene Schütze) 112 - 8. feb. 2016 - kl. 10:04 Asylansøger erkender sex med 25-årig kvinde

Han holdt kvinden for munden og truede hende blandt andet med at 'slagte' hende med en kniv, hvis hun ikke makkede ret.

- Han prøvede at kvæle mig og stak sin hånd ind i min mund, og jeg var for bange og chokeret til at skrige, fortalte kvinden i dag i retten.

Efter at have haft samleje med kvinden forlod den 27-årige værelset, hvor kvinden lå 'passiv og udmattet' tilbage.

Men mareridtet fortsatte for kvinden, da en anden 27-årig tiltalte tog over og tvang sig til samleje med kvinden.

Dernæst indfandt sig en 21-årig mand, der ifølge anklageskriftet også tvang sig til samleje med kvinden.

- Den første var måske inde på værelset i 15-20 minutter. De næste var der i fem-ti minutter, og de kom måske derind med et minuts mellemrum, sagde kvinden.

Den 21-årige afviser, at han havde sex med kvinden. Han forklarede i retten, at han gik, da kvinden begyndte at skrige.

Se også: Asylansøgere tiltalt i grov voldtægtssag

Til sidst vendte den 27-årige mand, der først havde forgrebet sig mod kvinden, tilbage. Han tvang sig ifølge anklagen til både samleje, oralsex og analt samleje, inden han forlod værelset, da kvinden begyndte at skrige.

Manden, der vendte tilbage til kvinden, nægter, at han var voldelig eller truede hende til samleje, men han erkender, at hun græd.

- Jeg ved ikke, hvorfor jeg fortsatte, men jeg havde fået meget at drikke, sagde den 27-årige mand.

Efter voldtægten løb den 25-årige kvinde grædende ned på gaden, hvor hun mødte en landsmand, der tidligere på aftenen havde været med til festen.

- Hun fortalte, at de alle tre havde voldtaget hende, sagde den 25-årige mand.

Han fortalte ellers om en hyggelig aften, hvor der både var blevet drukket og danset i lejligheden.

Ud over fængselsstraf risikerer de tre tiltalte udvisning og permanent indrejseforbud, hvis de kendes skyldig.

Der er afsat en enkelt retsdag til sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere