25-årig mand kræves fængslet: Slæbte betjent efter bil

En herboende 25-årig serbisk statsborger fremstilles her til formiddag i grundlovsforhør

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En 25-årig herboende serbisk statsborger fremstilles her til formiddag i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg, hvor politiets anklagemyndighed vil kræve ham varetægtsfængslet.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Manden er sigtet for at have bragt en politibetjents liv og førlighed i fare, efter at han ifølge politiet valgte at reagere helt uhensigtsmæssigt under en rutinekontrol i Aabenraa natten til søndag.

Her blev han forsøgt standset af politiet klokken 1.21.

Til at begynde med nægtede manden ifølge politiet at standse. Alligevel stoppede han sin bil efter 100 meter, hvorefter en betjent bad manden om at tage nøglerne ud af tændingen på bilen og give dem til betjenten.

Efter flere forgæves forsøg på at få manden til at give betjenten nøglen, valgte betjenten at stikke overkroppen ind gennem den åbne forrude for selv at forsøge at tage nøglen ud af tændingslåsen.

Arkivfoto: Lars Skaaning 112 - 9. dec. 2018 - kl. 08:29 Politimand slæbt efter bil: Føreren nægtede at stoppe

Det fik - ifølge politiet - manden til at gasse bilen op i forsøget på at køre væk.

Efter cirka 100 meter faldt betjenten ud af bilen og pådrog sig nogle småknubs og skrammer.

En patruljevogn optog forfølgelsen, og den 25-årig blev på et tidspunkt trængt op i en krog, som politiet beskriver det, med en patruljevogn holdende bag sig.

Men i stedet for at opgive ævred, valgte manden at bakke sin bil med en sådan kraft, at den bragede ind i politibilens frontparti. Den behandling gjorde politibilen ukampdygtig, og manden kunne herefter køre væk uden politiet efter sig.

Senere på formiddagen fik politiet et tip om, hvor serberens bil holdt parkeret.

Og herefter var det enkelt at finde frem til den 25-åriges opholdssted. Han blev anholdt uden dramatik.

Det vides endnu ikke, hvordan han forholder sig til sigtelsen.

Betjenten, der pådrog sig knubs, var heldigvis ikke kommet alvorligt til skade, viste en efterfølgende undersøgelse på hospitalet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere