25 malkekøer skabte bilkøer

Politiet fik hjælp af bilister, der spærrede af, så der ikke var nogen, der ramte køerne

En stor flok malkekøer skabte en del problemer og kø i Sønderjylland søndag formiddag. Omkring klokken 10.45 var de dog væk igen.

- Det var nord for Øster Højst. Vi fik nogle bilister til at spærre af, så de mange køer ikke ramte nogle biler, siger Ivan Gohr Jensen, der er vagtchef i Syd- og Sønderjyllands Polit.

Køerne befandt sig lige omkring en landevej tæt ved byskiltet til Øster Højst, der ligger tæt ved Løgumkloster.

- Det er en landevej, der hedder Bredgade og bliver til Busholmvej. Der er rigtig mange bilister, der har ringet til os om køerne.

- Hvad gør I for at få styr på den store flok?

- Vi har sendt en kofanger efter dem, siger Ivan Gohr Jensen.

Og kofangeren var nyttig. Alle køer er nu væk fra vejen, og ingen bilister ramte dem.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere