2,5 meter lang slange løs ved Sønderborg

Politiet fik søndag en melding om en slange, der havde været på besøg hos en ældre dame. Men da politiet nåede frem, var slangen væk

(Foto: Google).
(Foto: Google).

Ved du noget? Så tip os på mail til 1224@eb.dk eller på SMS til 1224. Det koster alm. takst.

En ældre dame fik sig noget af en overraskelse, da hun søndag eftermiddag så en cirka 2,5 meter lang, grønlig slange på sin bopæl i Skovparken ved Sønderborg.

- Det er en ældre dame, der siger, at den ligger ude på jorden ved boligen og soler sig, siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt til Ekstra Bladet.

Ifølge vagtchefen er der formentlig tale om en tam slange, der er blevet sluppet løs.

Da politiet nåede frem til bopælen, der ligger ud til et skovområde, var slangen dog væk.

- Er den farlig?

- Ikke, hvis det er en snog, som vi tror. Så er den ufarlig. Men vi ved ikke, hvad det er for en, siger vagtchefen og fortsætter:

- Vi har instrueret beboeren om at tage et billede af den, hvis hun ser den igen, så vi kan vurdere, hvad det er en for en.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere