26-årig anholdt for bombetrusler mod Lalandia

Lalandia i Rødby er blevet evakueret

Politiet på Sydsjælland og Lolland-Falster oplyser, at de har evakueret badelandet Lalandia i Rødby efter en bombetrussel.

- Der er kl. 1110 indgået anmeldelse til politiet om en bombetrussel mod feriecenter Lalandia.  Centeret er evakueret, og politiet efterforsker på stedet. Ingen personer er kommet til skade, skriver vagtchefen i en pressemeddelelse.

- Vi er i gang med at undersøge området med vores bombehunde, og 530 personer er blevet evakueret fra stedet, siger vagtchef ved Sydsjællands Politi Søren Østervig til Ritzau.

Søren Østervig oplyser, at det var Lolland-Falster Brandvæsen, der modtog bombetruslen via mail.

Kort før klokken 16.30 meddeler Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter, at en 26-årig mand er blevet anholdt og sigtet for bombetrusler.

Samtidig er bombetruslen blevet afblæst.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere