26-årig død i brand

Tre personer måtte reddes ud efter en brand i en etageejendom i Hørve. En mand blev fundet livløs

Branden kostede en ung mand livet. Video: Local Eyes

En 26-årig mand har mistet livet i forbindelse med en brand, som tidligt mandag morgen hærgede en mindre etageejendom på Nørregade i Hørve, der ligger den nordvestlige del af Sjælland.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet oplyser i dagens døgnrapport, at branden blev opdaget af en 33-årig mand, som kørte forbi stedet.

Han trængte derefter sammen med en kollega ind i opgangen og bankede på dørene for at vække beboerne.

I alt fem personer blev evakueret fra opgangen - heraf enkelte ud af vinduer med hjælp fra brandvæsnet.

Den 26-årige mand blev fundet i den røgfyldte opgang af brandvæsnet, og han blev efterfølgende kørt på skadestuen. Her viste det sig dog, at hans liv ikke stod til at redde.

Ingen af de øvrige beboere i ejendommen er kommet noget.

Branden opstod i den 26-åriges lejlighed, og den blev slukket mandag morgen. Ifølge politiet er der ikke noget, der tyder på, at der ligger en kriminel handling bag branden, og den undersøges derfor som en ulykke.

Den 26-åriges pårørende er underrettet.

Se flere videoer på localeyes.dk.