26-årig kendt skyldig i dobbeltdrab

Med skud på helt tæt hold blev en 23-årig gravid kvinde og hendes kæreste dræbt i en by på Langeland i apri. I retten i Svendborg er kvindens eks-kæreste netop nu blevet kendt skyldig i drabene

Drabene skete på åben gade. På bagsædet i bilen sad drabsmandens datter. Foto: Rene Lind
Drabene skete på åben gade. På bagsædet i bilen sad drabsmandens datter. Foto: Rene Lind

RETTEN I SVENDBORG (EKSTRA BLADET): En 26-årige mand er i dag  kendt skyldig i at have skudt og dræbt sin gravide eks-kæreste og hendes nye kæreste i den lille by Snøde på Langeland.

Retssalen var fyldt til bristepunktet, og nogle tilhørerne måtte forlade lokalet til fordel for familie til de dræbte.

Det er enige nævninge og domsmænd, der nu har slået fast, at manden er skyldig i at stå bag drabet på sin ekskæreste og hendes kæreste.

Den 26-årige mand sad helt stille ved siden af sin forsvarer, han kiggede ned i bordet, og sad med hænderne samlet foran sig.

I april skød den 26-årige sin ekskæreste på helt tæt hold for øjnene af deres fælles datter. Hun sad på bagsædet af bilen, mens den makabre hændelse udspandt sig foran ekskærestens hus i Snøde.

Der lød en lettelses-suk fra tilhørerne, da retsformanden læste dommen op.

Den 26-årige mand påkørte først parret med sin bil, da han skulle aflevere datteren, herefter skød han den gravide kæreste i hovedet og på kroppen med et oversavet haglgevær, som han havde købt på Gul og Gratis. Dernæst blev geværet rettet mod kvindens 35-årige nye kæreste - først skud i ansigtet og så på den ene arm.

Han har erkendt at have skudt dem begge, samt at have kørt eks-kærestens nye kæreste ned, men har nægtet at have påkørt den 23-årige ekskæreste.

Se også: Anklager om dobbeltdrab: Tiltaltes forklaring er ulogisk

Retten kendte ham i dag også skyldig i at have påkørt eks-kæresten. Denne afgørelse var baseret på vidner og retsmedicinere.

Tidligere har han forklaret i retten, at det første skud, der dræbte den 23-årige gravide ekskæreste, var et vådeskud. Hans plan med geværet var, ifølge ham selv, at begå selvmord efter, at han havde afleveret datteren hos eks-kæresten. Den plan blev aldrig til virkelighed. I stedet fratog han eks-kæresten og hendes nye kæreste livet.

Retten har afvist den forklaring, og siger altså nu, at den 26-årige mand dræbte sin eks-kæreste forsætligt og altså ikke med vådeskud, som han selv har forklaret.

Anklageren har igennem hele retssagen forsøgt at bevise, at der for den 26-årige mand var tale om mord i jalousi. Og tidligere på ugen under et retsmøde kaldte hun hans forklaring om vådeskud 'ulogisk'.

I retten dokumenterede anklageren sin påstand om jalousidrab ved at fremvise, at han inden drabene den aften i april på sin computer havde søgt både på jalousidrab, lejemord, pistol og strafferet.

Derudover blev en række sms'er også fremstillet i retten. Her havde han forinden drabene i april skrevet truende beskeder, blandt andet at han ville 'slå hende ihjel'.

Søgningerne på nettet og sms'erne var også rettens begrundelse for at sige, at drabene var planlagt. 

Retten har også lagt vægt på, at han kun en måned forinden havde anskaffet sig haglgeværet og ammunition til det.

Senere på dagen vil straffens længde blive fastlagt.

Opdateres...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere