26-årig sigtet for tre drab: To ofre blev kvalt

Politiet har undersøgt i alt seks dødsfald helt tilbage til starten af 2018

- Det her er en meget grov sag. Og det er meget usædvanligt. Jeg kan ikke huske, jeg har oplevet noget lignende, lød det fra Brian Belling, der er vicepolitiinspektør. Se et kort klip fra pressemødet her. Video: Henning Hjorth

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 81-årig kvinde og en 80-årig mand er blevet kvalt, og politiet har sigtet en 26-årig mand for drab på de to ældre mennesker samt en 83-årig kvinde, der allerede er blevet kremeret .

Det er sket i et ejendomskompleks på Vangehusvej på ydre Østerbro fra 7. februar til 7. marts i år. Det fortæller vicepolitiinspektør Brian Belling fra Afdeling for Personfarlig Kriminalitet i Københavns Politi.

Manden, der blev varetægtsfængslet for et enkelt drab i søndags, nægter sig skyldig.

Den 83-årige kvinde, der afgik ved døden 7. februar, blev kremeret, fordi politiet ikke indledningsvist mistænkte, at hun var blevet dræbt.

- Der kan vi ikke sige dødsårsagen, qua hun er kremeret, så vi ikke kan lave en obduktion der. Men de andre, der er dødsårsagen den samme, siger Brian Belling, der fortæller, at resultatet af den retslægelige obduktion af manden netop er kommet.

- Ved obduktionen bliver der fundet tekniske beviser for, at dødsårsagen var kvælning. Det er en af årsagerne til, at vi går ind og sigtet for drab, siger han.

- Det må du ikke sige. Det er jeg forfærdeligt bedrøvet over at høre, siger den afdødes overbo, Birthe. Foto: Mogens Flindt Krimi Naboer i chok: 81-årig blev offer for rovmorder

Undersøger seks dødsfald
Politiet indledte deres efterforskning, efter den 81-årige kvinde blev fundet død i fredags. Dødsfaldet blev først registreret som naturlig død.

Men efter de blev kontaktet af bekymrede pårørende, der mente, at den ældre kvindes dankort blev misbrugt, og hørte fra beboere i området, der var bekymrede over andre dødsfald i området, indledte de en analyse af alle dødsfald i boligkomplekset, hvor der bor mange ældre mennesker. Analysen gpr helt tilbage til starten af 2018.

Det resulterede i, at den 26-årige, der har østafrikansk oprindelse, men er dansk statsborger og har været i Danmark i mange år, er blevet sigtet for i alt tre drab.

Politiinspektør Jørgen Skov indledte pressemødet med at sige, at den 26-årige er sigtet for foreløbigt tre drab på ældre mennesker.

- Når jeg siger, at vi foreløbigt har sigtet for tre drab, så er det, fordi vi efterforsker videre og undersøger andre dødsfald, om de også måtte være drab, eller man kunne mistænke, det var drab, siger Jørgen Skov og fortsætter:

- Blandt de dødsfald, vi har analyseret os frem til derude, er der et dødsfald, vi med sikkerhed kan afskrive som drab. Der har været pårørende til stede i et langt sygdomsforløb. De to andre - der var seks i alt - er vi ved at undersøge. Der er pt. ikke noget, der tyder på, at det er drab. Men det skal vi selvfølgelig undersøge til bunds.

Vicepolitiinspektør Brian Belling fra Afdeling for Personfarlig Kriminalitet ønsker ikke at komme nærmere ind på omstændighederne ved drabene, om der var en relation mellem den sigtede og de afdøde, og hvordan han er kommet ind.

- Det her er en meget grov sag. Og det er meget usædvanligt. Jeg kan ikke huske, jeg har oplevet noget lignende, siger han.

Politiet har i løbet af ugen holdt møder med borgerne ude i kvarteret og er også derude i dag, ligesom boligforeningen også har holdt ekstra åbent for at være til stede for de bekymrede borgere.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen