26 tilskadekomne efter fly dumper brændstof på skole

En skole i Los Angeles er blevet ramt af brændstof fra en flyvemaskine

Brandvæsnet i den amerikanske storby Los Angeles er massivt til stede ved en skole, hvor 17 børn og ni voksne er kommet til skade efter at være kommet i kontakt med flybrændstof.

Det skriver brandvæsnet på Twitter.

 

Et fly, der skulle til at lande i den store Los Angeles-lufthavn LAX, dumpede en mængde brændstof, som efterfølgende har ramt legepladsen på Park Avenue Elementary School i Cudahy-kvarteret.

70 brandmænd og redningsfolk behandler i øjeblikket de 23 tilskadekomne på stedet. Ingen af de tilskadekomne er blevet kørt på hospitalet.

Brandvæsnet har nu bekræftet, at væsken var flybrændstof.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere