27-årig knivdræbt: Forsætlig påkørsel indgår i efterforskningen

Der er endnu ikke anholdt nogen for drabet på den unge mand i Valby

Det ved vi om knivdrabet. Video: Kenneth Meyer / Anders Olsen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Der kan ligge et hævnmotiv eller ondt blod fra et tidligere sammenstød bag knivdrabet i Valby natten til mandag, hvor en 27-årig mand blev dræbt med kniv.

I hvert fald indgår et masseslagsmål og drabsforsøg i form af en forsætlig påkørsel af en gruppe personer for en måned siden ved Skellet i Valby, få hundrede meter fra gerningsstedet, i politiets brede og indledende efterforskning af drabet.

Det bekræfter Brian Belling, der er leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi.

– Det er en tese, ja. Vi efterforsker bredt, som vi altid gør i sådan nogle sager. Specielt her i starten skyder vi til højre og venstre. Vi udelukker ikke noget og går rigtig mange veje, siger han.

Her føres en anholdt bort efter masseslagsmålet søndag aften. Foto: Kenneth Meyer 112 - 12. aug. 2019 - kl. 14:18 Efter masseslagsmål: To fremstilles for drabsforsøg

– Er der et personsammenfald eller samme grupperinger i de to sager?

– Det kan jeg ikke udtale mig om, siger Brian Belling.

Ved påkørslen for en måned siden, hvor en gruppe på omkring fire personer blev påkørt, så to måtte en tur på hospitalet, blev politiet kaldt til stedet, fordi der var et masseslagsmål mellem en større gruppe personer. To personer blev anholdt og sigtet for drabsforsøg, men ved grundlovsforhøret i Retten på Frederiksberg blev den ene løsladt, mens den anden blev fængslet for grov vold.

Retsmødet foregik for lukkede døre, men i fængslingskendelsen fremgik det, at retten lagde særlig vægt på billederne af bilen, tiltaltes egen forklaring om, at han var fører af bilen, og de mange vidneforklaringer om, at han kørte en person ned.

Politiet kan ikke be- eller afkræfte, om den anholdte er føreren af bilen. Foto: Kenneth Meyer 112 - 11. aug. 2019 - kl. 20:57 Massiv udrykning til masseslagsmål

En gruppe på omkring fire personer blev påkørt af denne BMW i forbindelse med påkørslen for en måned siden. Foto: Kenneth Meyer
En gruppe på omkring fire personer blev påkørt af denne BMW i forbindelse med påkørslen for en måned siden. Foto: Kenneth Meyer

Retten mente, at der ud fra karakteren af forholdet var bestemte grunde til at antage, at den anholdte på fri fod ville vanskeliggøre efterforskningen, navnlig ved at fjerne spor, advare eller påvirke andre, mens fængslingsperioden ifølge anklagemyndigheden skulle bruges til 'afhøring af de andre personer i bilen, identificering af de andre personer på boldbanen og afhøring af dem, herunder finde forurettede, og gennemgang af teleoplysninger', fremgik det af fængslingskendelsen.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra de to forsvarere, der repræsenterede de sigtede i grundlovsforhøret.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere