27-årig sigtet for ni bilbrande

Manden blev anholdt torsdag aften

Det er en 27-årig mand, der står bag flere bilbrande på Nørrebro.

Det mener politiet, der har anholdt og sigtet manden, oplyses det i en pressemeddelelse.

Manden blev anholdt torsdag aften.

'Der har i de seneste cirka to måneder været et påfaldende antal brande i personbiler i Baldersgade på Nørrebro. På baggrund af efterforskning af hændelserne har Københavns Politi torsdag aften anholdt en 27-årig mand', skriver politiet.

Manden er sigtet for ni tilfælde af brandstiftelse på biler begået i perioden fra 30. august til 23. oktober.

- Stigningen i bilbrande i et meget lille område i Baldersgade har naturligvis gjort, at vi har intensiveret vores efterforskning. Det er den efterforskning, der nu har båret frugt, siger vicepolitiinspektør Brian Belling, der er leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet.

Den sigtede bliver fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret kl. 11.30 med krav om varetægtsfængsling.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere