27-årig stukket flere gange med kniv

En 29-årig mand er blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg

Ved du noget? Send os et tip i en sms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

En 27-årig mand blev tidligt mandag morgen stukket adskillige gange med hvad politiet formoder er en kniv.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Hændelsen fandt sted omkring klokken 04.25 i mandens lejlighed på Frederik 7. vej i Kolding, og overfaldet var så slemt, at den 27-årige efterfølgende var i livsfare.

Politiet fik en henvendelse fra en borger, der havde hørt støj i lejligheden, men da politiet ankom til stedet, var gerningsmanden ikke længere i lejligheden.

Klokken 15.20 mandag lykkedes det dog politiet at finde frem til en 29-årig mand, der blev anholdt og nu er sigtet for drabsforsøg.

Den 29-årige mand bliver senere tirsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere