28-årig med banderelationer fængslet for groft knivstik

Som den tredje i rækken er en 28-årig mand nu fængslet for et knivstikkeri i Esbjerg tilbage i august. Han nægter sig skyldig

En 28-årig mand med relation til bandemiljøet er fredag blevet varetægtsfængslet i 14 dage ved Retten i Esbjerg. Han er sigtet for grov vold efter et knivstikkeri 11. august ved Fyrparken i Esbjerg, hvor en 23-årig mand blev hårdt såret af knivstik.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelse.

Her fremgår det, at den 28-årige blev anholdt torsdag aften uden dramatik. Han nægter sig skyldig.

To andre er i forvejen varetægtsfængslet i sagen. Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, så derfor er hverken politiets beviser eller mandens forklaring kommet til offentlighedens kendskab.

Politiet har dog tidligere oplyst, at den 23-årige mand ved 19-tiden rettede henvendelse hos en beboer i Fyrparken. Det viste sig, at han havde flere skader, blandt andet fra knivstik, og at han en overgang var i livsfare.

Efter overfaldet kædede politiet episoden sammen med en konflikt mellem to lokale grupperinger.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere