28-årig sigtet: Dræbte kvinde med kniv og parterede hende

Grundlovsforhør i makaber drabssag fra Hadsund

Politiet har rejst telte ved findestedet. Garagen, hvor liget blev fundet, ligger i den hvide bygning i baggrunden. (Foto/video: René Schütze)

Ved du noget? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

RETTEN I AALBORG (Ekstra Bladet): En 28-årig mand fra Hadsund er netop blevet varetægtsfængslet i fire uger i et grundlovsforhør i Retten i Aalborg, hvor han sigtes for drab og usømmelig omgang med lig, efter at en kvinde tidligt søndag morgen blev fundet dræbt i en garage bag Nørregade 10 i Hadsund.

Senioranklager Peter Rask indledte grundlovsforhøret med at sigte den 28-årige for at have dræbt en unavngiven kvinde med kniv 'hvorefter sigtede påbegyndte at partere kvinden'.

Det fremgår ikke at sigtelsen, hvor langt parteringen af offer kom, inden den 28-årige blev anholdt kort før klokken fem i morges. Men ifølge sigtelsen skete drabet cirka 4.20, så han har ikke haft mere end cirka en halv time til at partere liget.

Navnet på den dræbte kvinde blev ikke nævnt i sigtelsen, og det skyldes angivelig, at politiet endnu ikke har fået hende identificeret endnu.

Efterforskningsleder Niels Kronborg sagde tidligere søndag til Ekstra Bladet, at politiet har spor at gå efter med hensyn til hendes identitet.

Den 28-årige nægter sig ifølge sin forsvarer, Mogens Kjær Jensen, skyldig. Han fik navneforbud. Men han protesterede ikke mod varetægtsfængsling, og han kærede ikke kendelsen. Dommeren afsagde også kendelse om, at den 28-årige skal mentalundersøges.

Politiet har nu rejst telte ved findestedet. Garagen, hvor liget blev fundet, ligger i den hvide bygning i baggrunden. Foto: René Schütze 112 - 11. nov. 2018 - kl. 12:53 Ligfund i garage: Anholdt sigtes for usømmelig omgang med liget

Senioranklager Peter Rask begærede dørene lukket af hensyn til efterforskningen, fordi politiet kun har haft kort tid til at efterforske sagen.

Politiets teknikere arbejder ved garagen (til venstre i billedet), som har en vippeport. Foto/video: René Schütze
Politiets teknikere arbejder ved garagen (til venstre i billedet), som har en vippeport. Foto/video: René Schütze

Den 28-årige blev ført ind i retten iført håndjern, som blev taget af ham i retslokalet.

Han var helt klædt i sort og iført sandaler og med en synlig tatovering på armen. Tøj og sko var formentlig fra arresten, fordi hans eget tøj er beslaglagt til tekniske undersøgelser. Hans brune hår var samlet i en hestehale.

Han sagde ikke et ord, inden dørene blev lukket, men virkede rimeligt fattet.

Den 28-årige er fængslet frem til 4. december.

Politiets teknikere arbejder ved garagen (til venstre i billedet), som har en vippeport. (Foto/video: René Schütze) 112 - 11. nov. 2018 - kl. 09:26 Liget af ukendt kvinde fundet i garage

Ekstra Bladet har talt med en beboer i området ved garagen, som natten til søndag blev vækket af høje stemmer ved 01-tiden.

- Jeg troede, det var nogen som havde været på værtshus. Jeg er næsten sikker på, at stemmerne kom fra baggården og den ene var en kvinde. Men jeg kunne ikke se noget, for det var buldrende mørkt, siger beboeren.

Beboeren, hvis identitet er Ekstra Bladet bekendt, vågnede igen ved 04.30-tiden, hvor han igen hørte stemmer fra baggården og kiggede ud og så en masse politi.

Beboeren fortæller, at bygningen, hvor garagen ligget, indtil for nogle år siden blev benyttet af Frelsens Hær, som også anvendte garagen. Men siden Frelsens Hær flyttede, har lokalerne stået tomme og beboeren har heller ikke set, at garagen er blevet benyttet af nogen.

- Politiet har arbejdet hele søndagen i gården og garagen, siger beboeren.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere