28-årig tæsket og røvet i sit hjem

Flere gerningsmænd trængte ind i hjemmet hos en 28-årig mand. Her tæskede de ham og stjal hans mobiltelefon

En 28-årig mand blev onsdag aften udsat for røveri i sit hjem i Kaas.

Tre gerningsmænd trængte ind i mandens hjem, hvor de tæskede ham og stjal hans mobiltelefon. Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Jess Falberg.

Én person er anholdt og sigtet i sagen. Politiet har endnu ikke fundet frem til de to andre gerningsmænd.

Det lykkedes politiet at finde den nu anholdte med hjælp fra den 28-årige mand.

- Det var faktisk forurettede selv, der godt vidste, hvem gerningsmændene var, siger Jess Falberg.

Den anholdte er sigtet for røveri og fremstilles ved et grundlovsforhør i Retten i Hjørring torsdag eftermiddag.

Den 28-årige mand pådrog sig ifølge vagtchefen skader i hovedet ved overfaldet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere