28-årige Samantha forsvandt sporløst: Tidligere svoger sigtet for drab

Sagen har rystet Storbritannien, efter den 28-årige Samantha Eastwood sidst blev set i live, da hun forlod det hospital, hvor hun arbejdede

Foto: Staffordshire Police.
Foto: Staffordshire Police.

28-årige Samantha Eastwood fra Storbritannien blev sidst set i live fredag 27. juli, da hun forlod det hospital, hvor hun arbejdede som jordemoder, kort tid efter hun havde fået fri.

Her blev hun spottet iført sin jordemoder-uniform, men derefter forsvandt hun sporløst.

Det var hendes kollegaer, der meldte hende savnet, da hun ikke mødte op til sin næste vagt på hospitalet.

De britiske medier har dækket sagen tæt, og Samantha Eastwood var meldt savnet i otte dage, inden hendes lig blevet fundet lørdag.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt BBC og The Guardian.

En obduktion fandt sted søndag, men det er endnu ikke blevet offentliggjort, hvordan Samantha Eastwood døde.

En 32-årig mand ved navn Michael Stirling er blevet anholdt og sigtet for drabet på den blot 28-årige kvinde. Ifølge BBC er Michael Stirling svoger til Samantha Eastwoods tidligere forlovede John Peake.

Politiet har offentliggjort en pressemeddelelse fra Samantha Eastwoods familie, hvor de takker for støtten.

- Samanthas familie vil gerne bede om, at deres privatliv bliver respekteret i denne forfærdelige tid. Vi vil gerne takke alle, der har fulgt Samanthas historie og har gjort deres bedste for at hjælpe.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere