28-årige Sune er fundet

Nordjyllands Politi efterlyste 28-årige Sune Ramskov Frederiksen, der gik hjemmefra i nedtrykt tilstand

Opdatering klokken 18: Nordjyllands Politi oplyser, at Sune Ramskov er fundet og er i god behold

28-årige Sune Ramskov Frederiksen har nu været forsvundet i to døgn, hvorfor politiet nu beder offentligheden om hjælp.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Det frygtes, at der er tilstødt bortgåede en ulykke, eller at han flakker om i området omkring Aalborg Øst, hvorfor vi anmoder folk i området om at se efter i udhuse, garager m.v., skriver vagtchef Poul Badsberg i pressemeddelelsen.

Sune Ramskov Frederiksen forlod ifølge politiet sin bopæl i Aalborg Øst fredag eftermiddag i nedtrykt tilstand.

Søndag middag er Nordjyllands Politi i gang med at søge efter ham, i det område han sidst blev set, ved hjælp af hundepatruljer.

28-årige Sune Ramskov Frederiksen beskrives som cirka 178 cm høj, almindelig af bygning, med mørkt kort hår og korte skægstubbe.

Da han gik hjemmefra var han iført en mørkerød og grøn hue, en militærgrøn jakke, karrygule fløjlsbukser og vinterstøvler.

Nordjyllands Politi vil meget gerne have henvendelser fra borgere, som har oplysninger, der kan være med til at at hjælpe med at finde Sune Ramskov Frederiksen.

Ved du noget, kan Nordjyllands Politi kontaktes på 114.

Ved du noget? Har du set noget? Send os en mail på 1224@eb.dk eller sms 1224 (alm. takst)