29-årig er død efter skyderi

En 29-årig mand er død efter at være ramt af skud i Ballerup fredag. Han døde på hospitalet, oplyser politiet

Optagelser fra gerningsstedet fredag aften. Video: Mogens Flindt

Ved du noget? Så tip os på mail til 1224@eb.dk eller på SMS til 1224. Det koster alm. takst.

Et skyderi fredag aften i Grantofteparken i Ballerup har kostet en 29-årig mand livet.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi tidligt lørdag morgen.

Manden blev erklæret død på hospitalet klokken 02.20.

Han blev ramt af skud omkring klokken 20 fredag og blev efterfølgende bragt til Rigshospitalet i kritisk tilstand. Trods behandling på operationsbordet stod hans liv ikke til at redde.

Politiets teknikere arbejder på gerningsstedet. (Foto: Mogens Flindt) 112 - 17. jun. 2016 - kl. 20:45 Ung mand i livsfare: Skudt i hoved og bryst

Politiet fik anmeldelsen om episoden fredag aften klokken 20.21. Meldingen gik på, at en række skud var blevet affyret.

- Den første patrulje på stedet fandt den 29-årige mand, som var skudt i hovedet og brystet. Patruljen ydede førstehjælp, og der blev tilkaldt ambulance samt akutlæge, skrev vicepolitiinspektør Peter Malmose i en pressemeddelelse kort før midnat.

I første omgang kendte politiet ikke offerets identitet, men i løbet af aftenen er han blevet identificeret, og de pårørende er blevet underrettet.

Skyderiet fandt sted i Grantofteparken ud for nummer 916.

- Vi får en anmeldelse om, at der er hørt op til fire skud, sagde vagtchef Thomas Christensen tidligere på aftenen.

Politiet har arbejdet på stedet for at sikre tekniske spor. Yderligere er der registreret ti vidner i sagen.

Motivet for skyderiet er fortsat ukendt, men en forbindelse til bandemiljøet kan endnu ikke udelukkes. Tidligere på natten skrev Peter Malmose i en pressemeddelelse, at det ikke kunne fastlægges, "om skyderiet har relationer til den igangværende bandekonflikt".

Fredag blev en ung mand skudt og dræbt på Frederiksberg, men de to sager kan ikke umiddelbart forbindes.

- Vi har endnu ikke fundet noget, der tyder på, at de to sager hænger sammen. Der er i hvert fald ikke dukket noget op endnu, siger vagtchef Thomas Christensen kort før klokken 05.30.

Vidner har set en lys Fiat, der muligvis kan kædes sammen med skuddene.

1 af 3 Her fjerner teknikere offerets Hugo Boss jakke, da den skal undersøges nærmere. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 3 Politiet lagde en massiv ring omkring indgangene til Rigshospitalet, da mange venner og bekendte valfartede til hospitalet. (Foto: Mogens Flindt)
3 af 3 Politiets teknikere arbejder på gerningsstedet. (Foto: Mogens Flindt)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere