29-årig mand risikerer fængsel efter fyrværkeri-ulykkerne

Det var ifølge politiet den samme mand, der solgte dødsbomberne til de tre mænd, der døde nytårsnat

Nordjyllands politi orienterer om nytårsaftens fatale fyrværkeri-ulykker. (Foto: René Schütze)

Når en 29-årig mand fra Hobro-området fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg i dag klokken 12, kan han se frem til en alvorlig sigtelse for at have solgt de krysantemumbomber, der nytårsnat var skyld i tre mænds død og to andres livsfarlige kvæstelser.

Det oplyser anklager Karina Skou, Nordjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Den 29-årige sigtes for at have solgt de livsfarlige krysantemumbober ulovligt og for at have forvoldt fare for andre i forbindelse med de to dødsulykker, som skete inden for få kilometers afstand og med kun cirka 20 minutters mellemrum.

Politiet har arbejdet hele torsdag for at finde sælgerne af krysantemumbomberne (Foto: René Schütze) 112 - 1. jan. 2015 - kl. 20:49 To anholdt efter fyrværkeriulykker

Først afgik en 37-årig familiefar ved døden, da han havde affyret en krysantemumbombe i nærheden af sit hjem i Assens ved Mariager Fjord. Den 37-årige døde for øjnene af sin kone og parrets to børn.

Den første ulykke skete 10-12 minutter før midnat og cirka 10 minutter efter, at det nye år var gået i gang omkom to unge mænd på 24 og 25 år fra Hobro i forbindelse med affyring af en endnu en krysantemumbombe på en mark i Skjellerup ved Hobro. Yderligere to mænd på 24 og 28 år blev livsfarligt kvæstet i ulykken og begge blev overført til brandsårsafdelingen på Rigshospitalet i København, hvor de blev lagt i respirator. De to mænd er dog uden for livsfare, men har alvorlige skader flere steder på kroppen og i ansigtet.

Op til otte års fængsel

Nordjyllands Politi modtog i timerne efter ulykkerne adskillige henvendelser fra folk med kendskab til de implicerede. Disse henvendelser og flere vidneafhøringer førte til, at politiet i går klokken 11.40 først kunne anholde en 24-årig mand og herefter klokken 18.55 anholde den 29-årige, som fremstilles i grundlovsforhør klokken 12.

- Det er en juridisk vurdering, der ligger til grund for, at vi har løsladt den 24-årige. Mere kan jeg ikke sige nu, lyder det fra en kortfattet Karina Skou.

Det var denne bombe, der blev fundet i den 37-årige familiefars bil i Assens ved Mariager. Foto: René Schütze 112 - 1. jan. 2015 - kl. 16:43 Første fyrværkeri-dødsfald i 10 år

Ifølge vicepolitiinspektør Frank Olsen, Nordjyllands Politi, er det 'ret sikkert', at de to dødsulykker hænger sammen.

- Vi har foretaget ransagning i den 29-åriges hjem og på et værksted, og her har vi fundet fyrværkeri og andre effekter, der understøtter vores mistanke om, at det er den samme mand, der har solgt krysantemumbomberne, siger Frank Olsen til Ekstra Bladet.

Den 29-årige, der nægter sig skyldig, sigtes efter straffelovens paragraf 252, som har en strafferamme på op til otte år. Den 24-årige spiller ifølge politiet kun en mindre rolle i sagen, men han sigtes, trods sin løsladelse i dag, fortsat efter paragraf 252.

Der foreligger endnu ikke oplysninger om, hvorvidt den 29-årige har solgt sine livsfarlige krysantemumbomber til andre end de to nytårsselskaber eller om, hvorfra han har anskaffet sig bomberne.

Artiklen opdateres..

 

 

 

1 af 2 
2 af 2 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere