30-årig knust til døde i elevator

Der var fem andre mennesker i elevatoren, da ulykken skete

Brandvæsnet i New York mødte hurtigt op til ulykkesstedet i New York, hvor den 30-årige mand blev knust i en elevator. (Foto: FDNY)
Brandvæsnet i New York mødte hurtigt op til ulykkesstedet i New York, hvor den 30-årige mand blev knust i en elevator. (Foto: FDNY)

Den 30-årige Sam Waisbren døde på frygtelig vis, da han torsdag morgen blev knust i en elevator i en eksklusiv bygning i den dyre ende af New York.

Ulykken fandt sted lige før klokken 08.30 om morgenen i den 23 etager høje bygning 'Manhattan Promenade'. Og det viser sig, at elevatoren åbenbart havde en alvorlig fejl. Det er ikke mere end fire måneder siden, at administrationen af bygningen fik en bøde på 1300 dollars, fordi en inspektion afslørede, at en sikkerhedsforanstaltning på en af elevatorerne var ude af funktion. Denne fejl var ikke forbedret, siden inspektionen fandt sted.

Det skriver flere medier heriblandt New York Times og New York Post

Det er i denne mondæne 23-etagers bygning i New York, at elevator-ulykken skete. (Foto: Ritzau Scanpix)
Det er i denne mondæne 23-etagers bygning i New York, at elevator-ulykken skete. (Foto: Ritzau Scanpix)
 

Anthony Arpaia, der er en af cheferne i brandvæsnet i New York, fortæller, at offeret var på vej ud af elevatoren, da ulykken skete. Elevatoren var standset i lobbyen, da den 30-årige Sam Waisbren gik ud af den. Men i samme sekund faldt elevatoren pludselig fra lobby-planet ned til kælderplanet. Og i den forbindelse blev Sam Waisbren knust mellem elevatoren og skakt-væggen.

En anden person var kommet sikkert ud af elevatoren, før ulykken skete, og ingen af de øvrige fem passagerer i elevatoren kom til skade.

- Offeret var på en måde klemt fast mellem lobbyen og kælderen, forklarer Anthony Arpaia.

Den 30-årige Sam Waisbren blev af en tilkaldt læge erklæret død på ulykkesstedet.

1 af 2 Det er i denne mondæne 23-etagers bygning i New York, at elevator-ulykken skete. (Foto: Ritzau Scanpix)
2 af 2 Brandvæsnet i New York mødte hurtigt op til ulykkesstedet i New York, hvor den 30-årige mand blev knust i en elevator. (Foto: FDNY)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere