30 personer omkommet under mudderskred

Omkring 30 personer har mistet livet under et mudderskred i Cameroun. Det oplyser statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP

Mindst 30 personer har mistet livet, og adskillige er meldt savnet i forbindelse med et jordskred i Cameroun.

Det oplyser statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Mindst 33 lig er blevet bjærget fra mudderet, skriver statsmediet Cameroun Tribune på sin Facebook-side.

Et andet statsmedie rapporterer imidlertid, at dødstallet i øjeblikket ligger på omkring 30, hvilket er blevet bekræftet af AFP.

Redningsarbejdere arbejder på at finde overlevende i ruinerne af huse, der er blevet smadret under det store jordskred.

Tragedien udspillede sig i byen Bafoussam i den vestlige del af det afrikanske land.

- Det er klart, at vi må bede indbyggerne om at forlade området, fordi det er et meget farligt område, siger Awa Fonka Augustine, der er guvernør i Camerouns vestlige region, ifølge Reuters.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere