30 vidner i mystisk drabssag uden lig

Den 34-årige mor til to Hediga Morad er ikke set siden oktober 2015. Nu starter sagen mod hendes eksmand, der er tiltalt for drab

Hør om sagen her. Video: Ernst van Norde

En usædvanlig drabssag starter i dag ved Retten i Nykøbing Falster, hvor en 41-årig mand fra Syrien er tiltalt for at have slået sin ekskone og mor til deres to fælles børn ihjel.

Den 34-årige Hediga Morad forsvandt sporløst 9. oktober 2015, hvor hun kørte sine to børn på efterårsferie hos deres far.

Efter måneders intens politiefterforskning blev hendes eksmand i december samme år anholdt og mistænkt for drab, selvom liget af den unge mor til to til dato ikke er blevet fundet. 

Derfor har efterforskerne måtte bygge sagen mod manden på en række andre beviser, som anklagemyndigheden vil fremlægge under de syv retsdage, der nu er afsat til drabssagen.

Se også: Tiltale: Gemte barn i garage før drab på mor til to

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan der blandt politiets beviser er en telefonsamtale, som Hediga Morads eksmand førte med en ven i dagene omkring det formodede drab. Hvad der blev sagt mellem de to mænd er dog endnu ukendt for offentligheden.

Derudover er der afsat fire hele retsdage til et massivt antal vidner, der skal forsøge at kaste lys over den mystiske drabssag.

- Der er indkaldt i omegnen af 30 vidner, som skal fortælle, hvad de ved i den her sag, siger anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Anne Marie Fink.  

Ifølge anklagemyndigheden frygtede Hediga Morad formentlig for sit liv i flere måneder, før hun forsvandt. I anklageskriftet mod den 41-årige syriske eksmand beskrives det, hvordan han angiveligt ad flere omgange truede sin ekskone på livet, fordi han tilsyneladende ikke kunne acceptere, at hun havde forladt ham.

Hediga Morad frygtede sin eksmand, som nu er mistænkt for at have dræbt hende, fortalte hendes veninde Sandie Hansen for nogle måneder siden til Ekstra Bladet. (Privatfoto) 112 - 27. apr. 2016 - kl. 09:12 Politi om forsvundet mor til to: Chancen for at finde hende er lille

Over telefonen sagde han ifølge tiltalen blandt andet, at han ville slå hende ihjel, hvis hun ikke kom tilbage til ham, og at han ville finde frem til hende, uanset hvor hun var, hvis hun gemte sig, lyder det.

34-årige Hediga Morad er blevet myrdet, mener politiet - selvom det endnu ikke er lykkedes at finde hendes lig. Privatfoto
34-årige Hediga Morad er blevet myrdet, mener politiet - selvom det endnu ikke er lykkedes at finde hendes lig. Privatfoto
 

Truslerne blev ifølge politiet fremsat i august 2015. I samme periode skulle den 41-årige ifølge tiltalen have bortført den ene af parrets to børn fra Hediga Morads adresse i Vejle.

Se også: Hediga forsvundet på 9. måned: Hemmelig telefonsamtale holder mand bag tremmer

I ni dage gik han ifølge anklageskriftet under jorden med barnet indtil politiet 28. august sidste år fandt Hediga Morads eksmand i Odense. Her havde han ifølge tiltalen skjult sig i en garage med barnet.

Den 41-årige er derfor også tiltalt efter straffelovens paragraf 215, som omhandler unddragelse af den fulde forældremyndighed, som Hediga Morad få måneder før var blevet tildelt.  

Af anklageskriftet fremgår det også, at politiet fortsat ikke med sikkerhed ved, hvordan den 34-årige kvinde blev slået ihjel. Dog mener anklagemyndigheden at drabet formentlig er fundet sted mellem 9. oktober klokken 23.30 til dagen efter klokken 16 et sted i Vordingborg i 2015.

- Alt i Yasmins liv er egentlig kørt videre, som det var planlagt, fortæller Listbeth Hantusch om tiden efter drabet på Yasmins mor. Foto: Ernst van Norde Krimi Mor blev myrdet: Sådan går det børnene i dag

Den 41-årige mand er udover drabet tiltalt for på ukendt vis at have skaffet sig af med liget af den 34-årige kvinde. Forsvarsadvokat Henrik Stagetorn oplyser, at den 41-årige nægter sig skyldig. Manden forventes at afgive forklaring i sagen senere i dag.

Parrets to børn, som på forsvindingstidspunktet var 13 og 10 år, har siden farens anholdelse i 2015 boet hos en plejefamilie på Sjælland.

1 af 3 Bilen her kan spille en rolle i sagen om Hediga Morad. Politiet søgte i tiden efter hendes forsvinden vidner, der havde set bilen i den første weekend af efterårsferien 2015. Foto: Politiet
2 af 3 Også en spade magen til denne kan indgå i sagen. Den 41-årige mand menes at have købt en sådan spade i tiden omkring Hediga Morads forsvinden. Foto: Politiet
3 af 3 Hediga Morad frygtes dræbt. Liget af den 34-årige mor til to er dog aldrig blevet fundet. Foto: Politiet
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere