300 biler ødelagt af voldsom brand i norsk lufthavn

På grund af en voldsom brand i et parkeringshus er al flytrafik til og fra Stavanger indstillet - dele af p-hus er kollapset

Vores norske kollegaer på VG følger situationen tæt og har en mand på stedet. Video: VG.

Al flytrafik til og fra Stavanger i Norge er indstillet resten af tirsdagen på grund af en voldsom brand i lufthavnens parkeringshus, som lufthavnens brandmandskab tager sig af.

Det oplyser Avinor, der driver Stavanger lufthavn, på deres hjemmeside tirsdag aften.

Dele af p-huset er kollapset efter flere timer i brand, og mere end 300 biler er ødelagt af flammerne, skriver flere norske medier.

I lang tid var meldingen, at der ikke var kontrol over branden, men sent tirsdag aften oplyser politiet på Twitter, at branden og røgudvklingen fra branden nu er kraftigt reduceret.

Passagerer og andre ikke-autoriserede personer har forladt lufthavnen og er blevet transporteret til Stavanger centrum.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Tirsdag eftermiddag lød det fra politiet, at flere biler brændte på første etage i parkeringshuset, og at flammerne siden spredte sig til anden etage.

Politiet oplyser, at gæster på det nærmeste hotel, Scandic Hotel, også er blevet evakueret.

Det vides endnu ikke, hvad der startede branden. NRK skriver, at der i første omgang var meldinger om, at det var en elbil, der startede branden, men dette kan ikke bekræftes af politiet.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

1 af 2 Brand i parkeringshuset i Stavanger Lufthavn. Foto: Ritzau Scanpix
2 af 2 Mere end 300 biler er ødelagt. Foto: Ritzau Scanpix
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere