31-årig amok på forsorgshjem

Sparkede og slog både beboere og politibetjent på Lolland

En 31-årig mand gik sent tirsdag aften amok på forsorgshjemmet Sønderskovhjemmet i Toreby på Lolland.

Episoden skete omkring kl. 23.00, da manden bevæbnet med bl.a. noget værktøj og en stol angreb flere personer på forsorgshjemmet.

- Han slog flere personer. Bl.a. en af vores kolleger, så han er blevet sigtet for vold og vold mod tjenestemand. Vi overvejer i øjeblikket, om han skal fremstilles i grundlovsforhør, siger vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland Falsters Politi til Ekstra Bladet.

Manden var så voldsom, at flere politibetjente må tilkaldes for at foretage anholdelse, og ifølge en beboer på stedet var der blod på vægge og gulve, efter manden havde raseret flere værelser.

Ingen personer kom alvorligt til skade efter overfaldene.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere