31-årig mand er blevet stukket ned i Gentofte

Politiet er i gang med at undersøge et knivstikkeri på Nybrovej i Gentofte, hvor en mand blev stukket ned

Video: Kenneth Meyer

En 31-årig mand er lørdag aften blevet stukket ned på Nybrovej 22 i Gentofte.

Det oplyser David Borchersen, der vagtchef ved Nordsjællands Politi.

Nordsjællands Politi modtog anmeldelsen om knivstikkeriet lidt over klokken 22 lørdag aften.

Politiet er efter undersøgelser hele natten stadig på stedet klokken 05.00 søndag morgen og er ved at undersøge sagen nærmere.

Politiet formoder, at der er tale om 'tumult' forud for knivstikkeriet.

Vagtchef ved Nordsjællands Politi Ole Hestbæk oplyser, at politiet ikke er nået meget længere med sagen, da Ekstra Bladet ringer klokken 07.48.

Vil ikke samarbejde
- Vi arbejder ikke længere på stedet, og vi er ikke nået meget længere med sagen. En af årsagerne er, at den forurettede i vid udstrækning mener, at politiet skal blande sig udenom. Stikkeriet har ikke været livstruende.

Stikkeriet skete lige ved en Ikea, men igen kan politiet ikke komme en grund til 'tumulten' nærmere.

- Den her P-plads ved Ikea bliver jævnligt brugt til alle mulige ting, men vi ved ikke mere for nuværende, siger han til Ekstra Bladet.

Politiet kan dog bekræfte, at knivstikkeriet er sket ude på gaden.

Den 31-årige mand er blevet indlagt på hospitalet. Han er uden for livsfare.

Der er endnu ikke nogen anholdte i sagen, oplyser vagtchefen.

Politiet meldte tidligere ud, at en 20-årig mand også var blevet stukket ned i samme sag. Det har politiet nu afvist.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere