31-årig stukket ned i Aarhus

En 38-årig mand er sigtet for forsøg på manddrab

En 31-årig mand blev i nat stukket ned på Klostertorv i Aarhus.

Manden blev kl. 01.26 stukket én gang i brystet og to gange i ryggen.

Efter knivstikkeriet blev en 38-årig mand anholdt og sigtet for forsøg på manddrab.

Pressetalsmand hos Østjyllands Politi Marianne Morgen oplyser overfor Ekstra Bladet, at politiet ikke ønsker at fortælle yderligere omkring omstændighederne.

Den anholdte mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør kl. 13.00, hvor anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.

Den 31-årige mand er udenfor livsfare.