32-årig dansker omkommet under skiferie i Østrig

En 32-årig mand er død under en skitur i Saalbach-Hinterglemm i Østrig. Omstændighederne er uklare

En dansker har mistet livet under en skiferie i Saalbach-Hinterglemm i Østrig. (Foto: Google Maps)
En dansker har mistet livet under en skiferie i Saalbach-Hinterglemm i Østrig. (Foto: Google Maps)

Ved du noget eller kender du danskeren? Så vil vi gerne høre fra dig. Send os dit tip i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

En 32-årig dansker mistede mandag livet i forbindelse med en skiferie i østrigske Saalbach-Hinterglemm.

Ifølge Salzburger Nachrichten var danskeren en del af en vennegruppe på fire, og han var kørt ad en anden piste, da de fandt ham liggende i sneen.

Da vennerne kom i kontakt med ham, virkede han klar i hovedet, men mistede så bevidstheden og kunne ikke genoplives, heller ikke af redningsmandskabet, der nåede frem til stedet.

Manden bar hjelm, men fordi han befandt sig foran de andre i gruppen, er der ingen, der har set, hvordan han kom galt af sted.

Politiet har ingen formodning om, at andre er skyld i dødsfaldet.

- Vores formodning er, at der har været tale om et medicinsk problem, altså at årsagen skal findes i mandens krop, siger en pressetalsmand fra politiet i Salzburg.

Han er ikke bekendt med, hvordan de videre undersøgelser foregår, men han formoder, at en læge skal undersøge den døde nærmere for at komme tættere på en dødsårsag.

Den danske ambassade er underrettet om ulykken og den dræbtes identitet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere