32-årig mand dræbt i frontalt sammenstød, motorvej er genåbnet

En voldsom ulykke nord for København har kostet en bilist livet. En anden kom alvorligt til skade

Det var en 32-årig mand fra København, der døde i et frontalt bilsammenstød med en anden bil onsdag morgen nær Allerød nord for København.

Samtidig kom en 25-årig mand fra Hillerød kom alvorligt til skade. Det oplyser Nordsjællands Politi i en døgnrapport.

Den 32-årige var på vej nordpå kort før tilkørslen til Hillerødmotorvejen kort før klokken 5.42 onsdag, da vedkommende krydsede over i modsatrettede vejbane. Her stødte bilen frontalt sammen med den 25-åriges bil, der var på vej i sydgående retning.

Den 32-årige blev dræbt på stedet. Den 25-årige blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet.

Familierne er blevet underrettet, men politiet tilbageholder stadig identiteterne på de involverede.

Politiet ved ikke, hvorfor den 32-årige endte i den modsatte kørebanehalvdel.

En person er blevet dræbt, mens en anden alvorligt tilskadekommet er fløjet til Rigshospitalet. (Foto: Kenneth Meyer) 112 - 3. jun. 2015 - kl. 06:08 Motorvej spærret: En dræbt i alvorligt trafikuheld

Voldsomt sammenstød
Ekstra Bladets mand på stedet berettede onsdag morgen om ulykken, der skete med voldsom kraft.

- Det er to personbiler, der er kørt frontalt ind i hinanden. Det er sket godt og vel 200 meter før motorvejen på det stykke, hvor der ikke er autoværn, fortæller han.

- Motoren fra den ene bil ligger simpelthen fysisk på vejen, mens selve bilen ligger 30 meter længere nede. Den anden ligger i grøften.

Ekstra Bladet følger sagen...

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere