33 mænd voldtog 16-årig og lagde det på Twitter

Brasilien i chok: Politiet jagter mere end 30 gerningsmænd, der angiveligt voldtog en 16-årig pige

Lucas Perdomo Duarte Santos (tv.) og Raphael Assis Duarte Belo (th) jages lige nu af politiet. (Foto: Politifoto)
Lucas Perdomo Duarte Santos (tv.) og Raphael Assis Duarte Belo (th) jages lige nu af politiet. (Foto: Politifoto)

Politiet i den brasilianske storby Rio de Janeiro efterforsker en grufuld gruppevoldtægt, hvor mere end 30 mænd er mistænkt for at have voldtaget en 16-årig pige, mens de filmede det.

Efterfølgende lagde de en video og billeder af det brutale overgreb på internettet.

Det skriver flere brasilianske medier deriblandt Globo.

Overgrebet fandt angiveligt sted lørdag i et slumområde i millionbyen, hvor den 16-årige piges kæreste lokkede hende med hjem til sig. Efterfølgende husker pigen intet, før hun vågner op i andet hus næste dag nøgen og påvirket af stoffer.

Rundt om hende stod 33 mænd med rifler og pistoler, har hun fortalt til politiet. Et familiemedlem opdagede onsdag, at pigen var blevet udsat for massevoldtægt, da man fandt billeder og video på det sociale medie Twitter.

Fire mistænkte
Politiet har indtil videre identificeret fire mistænkte for den grufuld forbrydelse. Hendes 20-årige kæreste Lucas Perdomo Duarte Santos og 41-årige Raphael Assis Duarte Belo er begge med i videoen. Desuden er 18-årige Marcelo Miranda da Cruz Correa og 20-årige Michel Brazil da Silva mistænkt for at have distribueret videoen på internettet.

Globo.com har været i kontakt med et familiemedlem til pigen, der fortæller, at en gademedarbejder reddede hendes liv.

- Der var en person, der reddede hendes liv, for jeg er sikker på, at de ville slå hendes ihjel.  Vi er meget kede af det og indignerede. Vi er chokerede over, at der er så meget ondskab i verden, siger familiemedlemmet.

Den 16-årige pige er efterfølgende blevet undersøgt, og det er blevet bekræftet, at hun blev voldtaget. Det er politiets teori, at gerningsmændene alle er en del af det kriminelle miljø.

Den grufulde video ligger ikke længere på internettet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere