34 står til at miste kørekort ved vejarbejde

En fotovogn fra Sydsjællands Politi havde en udsædvanlig travl onsdag morgen

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

En fotovogn fra Sydsjællands Politi blitzede løs onsdag formiddag på Vestmotorvejen ved Slagelse på Sydsjælland.

Motorvejsstykket er ramt af vejarbejde, men det afholdte tilsyneladende ikke flere fartglade bilister fra at presse speederen i bund.

I et tidsspænd på seks timer fangede fotovognen 34 bilister, der kørte så stærkt, at de nu kan se frem til en bøde samt en betinget frakendelse af deres kørekort. Det skriver Sydsjællands Politi på Twitter.

Arkivfoto: Per Rasmussen 112 - 30. jul. 2015 - kl. 07:29 Vild rekord: Så hurtigt tjente politiet fire millioner til statskassen

- De 34 skal op til en kontrollerende prøve, hvor de kan få lov til at bevise, at de er berettiget til at køre bil fremover, fortæller vagtchef ved Sydsjællands Politi, Ole Hald, til Ekstra Bladet.

Består de ikke den kontrollerende prøve står de til at miste føreretten.

I alt udløste 760 fartglade billister fotovognen på Vestmotorvejen, hvor hastigheden på det stykke, hvor der udføres vejarbejde, er 80 km/t.

Den hurtigste bilist i fælden kørte ikke mindre end 137 km/t og altså mere end 70 procent  over fartgrænsen.

Udover bøden og en kontrollerende prøve skal de 34 bilister køre ordentligt i de næste to år, hvis altså de får deres kørekort igen.

 Se også: Her er Danmarks dyreste bøde-fælde

- Får man endnu en betinget frakendelse inden for de næste to år, så ryger kørekortet altså helt, siger Ole Hald til Ekstra Bladet.

Udover de 34 betinget fratagelser, samt 760 registrerede fartbøller uddelte Sydsjællands Politi 64 klip på samme strækning.