35-årig mand er fundet dræbt i lejlighed

Politiet leder efter mistænkt

En 35-årig mand er onsdag aften fundet dræbt i en lejlighed på Snerlevej i Kolding.

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En 35-årig mand er onsdag aften fundet dræbt i en lejlighed på Snerlevej i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi, der leder efter en person i forbindelse med drabet.

Politiet fik en anmeldelse klokken 18.14, siger operationsleder ved kommandocentralen hos Sydøstjyllands Politi, vagtchef Jørn Lindhardt.

Han fortæller videre, at politiet foreløbig har opfattelsen af, at der forud for drabet har været tale om husspektakler.

Se mere video på Local Eyes.

En person er under mistanke. Personen er stadig på fri fod.

- Vi arbejder kraftigt på sagen, siger Jørn Lindhardt.

Politiet vil endnu ikke ud med, hvordan den 35-årige måtte være blevet dræbt. Eller hvad motivet måtte være.

Hvordan kan I være sikre på, at der er tale om drab?

- Det holder vi for os selv lidt endnu, siger Lindhardt videre.

Politiet har haft hundeførere ude at søge efter spor i området.

- Afspærringen ved lejligheden vil vare ved et stykke tid endnu, siger Jørn Lindhardt.

Opdateres ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere