35-årig mand fundet død i bæk

Politiet er i fuld gang med at undersøge området, hvor en mand er fundet død

Opdateret klokken 12.28: Den afdødes pårørende er blevet underrettet.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 35-årig mand er fundet død i en bæk ved Follerupvej i Fredericia.

Det bekræfter Sydøstjyllands Politi over for Ekstra Bladet.

- Vi har fundet en død mand. Vi fik en anmeldelse klokken 10.18, da nogen fandt ham liggende der, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jesper Brian Jensen, til Ekstra Bladet.

- Og vi kunne hurtigt konstatere, at han var død, tilføjer vagtchefen.

Politiet er derfor i fuld gang med at undersøge området og har spærret området af for at sikre spor.

Retsmedicinere, der skal slå fast, hvor længe manden har ligget i vandet, arbejder på stedet i samarbejde med det kriminaltekniske center.

Desuden skal politiet tale med naboerne i området for at komme nærmere, hvad der er sket.

- Der behøver ikke være sket noget kriminelt, og umiddelbart tyder det ikke på det. Men vi arbejder ud fra alt, siger Jørn Lindhardt, vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.

Andre omstændigheder kan politiet ikke kommentere endnu.

Politiet har underrettet nogle af de pårørende. Familien står selv for at fortælle de resterende pårørende.

Ekstra Bladet følger sagen ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere