35-årig mand fundet dræbt: Person anholdt

Sydøstjyllands Politi har anholdt en mistænkt, der sættes i forbindelse med formodet drab i Kolding

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En person er anholdt i forbindelse med et formodet drab på en 35-årig mand i en lejlighed på Snerlevej i Kolding.

Den mistænkte blev anholdt klokken 23.10, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Der er ingen oplysninger om køn eller alder på den anholdte, som politiet sætter i forbindelse med dødsfaldet.

- Kan du oplyse, hvilken relation den anholdte havde til afdøde?

- Det kan jeg ikke på nuværende tidspunkt. Jeg har ikke yderligere kommentarer til sagen, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Klokken 18.14 fik politiet en anmeldelse og rykkede ud til adressen på Snerlevej.

Se mere video på Local Eyes.

Politiet ønsker ikke at oplyse, hvordan den 35-årige måtte være blevet dræbt - eller hvad motivet måtte være.

Politiet har tidligere oplyst til Ekstra Bladet, at der forud for drabet kan have været tale om husspektakler.

Natten til torsdag er politiets efterforskere stadig i gang med at undersøge den lejlighed på Snerlevej, hvor den dræbte mand blev fundet.

Der har også være hundeførere ude at søge efter spor i området.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere