35-årig tiltalt for overgreb på 111 drenge

En 35-årig mand er tiltalt for overgreb på 111 drenge.

Manden fra Bramming har ifølge anklagen kontaktet drenge over hele landet med undtagelse af Bornholm. De skulle være kontaktet mellem 2016 og 2018.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Sagen behandles som en nævningesag, hvilket betyder, at anklagemyndigheden vil gå efter en straf på mindst fire år til manden.

Der er berammet 30 dage ved Retten i Esbjerg til sagen.