36-årig alvorligt såret efter knivoverfald ved techno-fest

Slagsmål udviklede sig til knivoverfald

Manden blev stukket ned under en techno-fest i Københavns Nordhavn. Foto: Google Maps
Manden blev stukket ned under en techno-fest i Københavns Nordhavn. Foto: Google Maps

Ved du noget om sagen? Så tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (koster alm. takst)

En  36-årig mand er klokken 4 i nat blevet alvorligt såret af flere knivstik i ryggen under en techno-fest på Kattegatvej i  Københavns Nordhavn.

Københavns politi efterforsker stadig på stedet. Men har store vanskeligheder, fordi  de fleste af gæsterne er påvirket af både alkohol og stoffer.

Den 36-årige har været i livsfare efter overfaldet, siger den centrale efterforskningsleder, Gunnar Nørager.

Politiet har afspærret et stort område omkring Thorsgade på Nørrebro. Foto: Ekstra Bladet 112 - 1. aug. 2015 - kl. 16:39 Ung mand stukket fire gange i maven

Offeret er netop nu på operationsbordet og skulle ifølge lægerne umiddelbart være udenfor livsfare, siger den centrale efterforskningsleder.

- Der opstod tumult i nat omkring klokken 4 under festen, og flere deltagere kom i slagsmål på grund af skubberi og tjatteri. Det gik ud over et kærestepar, og kvinden på 37 fik nogle på munden og faldt til jorden og blev sparket. Og så tror vi, at kæresten ville hjælpe hende, og at han herefter blev tildelt nogle knivstik i ryggen.

Se også: Mand varetægtsfængslet for knivoverfald

- Modparten leder vi efter. Det har været meget svært at få noget fornuftigt ud af dem, vi har talt med på stedet. Alle dem, vi har talt med er vinde og skæve,  siger den centrale efterforskningsleder, Gunnar Nørager.

- Vi vil meget gerne have henvendelser fra nogen, der har deltaget i festen. Hvis der er nogen, der har lavet nogle iagttagelser i forbindelse med slagsmålet omkring klokken 4  i morges bedes de henvende sig til os.

Københavns politi kan kontaktes på 114.