36-årig mand dømmes forvaring: Voldtog niårig pige

Vestre Landsret har tirsdag stadfæstet en dom om forvaring mod en 36-årig mand

En nu 36-årig mand har ved Vestre Landsret tirsdag fået stadfæstet en dom om forvaring. Han er dømt for at have bortført og voldtaget en blot niårig pige i juni 2018.

Ved Vestre Landsret er byrettens dom tirsdag blevet stadfæstet. Landsretten lagde vægt på, at manden, Emil Monberg Sandvad, er til væsentlig fare for andres liv og helbred.

Derfor skulle han idømmes forvaring i stedet for en tidsbestemt fængselsstraf, afgjorde retten.

Voldtægten af pigen fandt sted sidste sommer. Her samlede Emil Monberg Sandvad den dengang 9-årige pige op i sin bil og voldtog hende i et øde naturområde på Mors.

Han lokkede pigen ind i sin bil ved Vinderup og kørte hende til et område på limfjordsøen. Under kørslen havde han haft en kniv fremme og under trusler om at slå hende, fik han hende til at tage tøjet af. Som det næste voldtog han pigen.

- Hvis du gør, som jeg siger, så ser du din mor igen. Men hvis du ikke gør, som jeg siger, så ser du hende ikke igen, sagde han ifølge anklageskriftet til pigen.

- Kender du sådan nogle voksne, der godt kan lide at have sex med børn, skal han også have spurgt hende.

Den tiltalte har nægtet sig skyldig og gik efter at blive frifundet.

Han har forklaret, at han ganske rigtigt samlede pigen op på hjemturen fra Mors til Vinderup. Hun stod i vejkanten og så ked ud af det, har han tidligere forklaret i retten.

Emil Monberg Sandvad er tidligere blevet idømt tre års fængsel i 2008 for at have voldtaget en 12-årig pige, og senere er han blevet idømt tre år og seks måneder inklusive reststraf i 2011 for at have forsøgt at have sex med 11 piger, hvoraf tre af dem var under 12 år.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere