36-årig mand fængslet efter skyderi og biljagt

Manden er sigtet for drabsforsøg og for ulovlig besiddelse af et skarpladt våben

Foto: René Schütze.
Foto: René Schütze.

En 36-årig mand er lørdag eftermiddag blevet fængslet efter et skyderi i Nørresundby fredag.

Det skriver TV 2 Nord.

Skyderiet efterfulgtes af en biljagt, som endte med et trafikuheld foran Hells Angels' klubhus på Østergade.

Efter episoderne blev den 36-årige mand, som menes at have skudt efter to mænd, indlagt på Aalborg Universitetshospital.

Manden er sigtet for drabsforsøg og for ulovlig besiddelse af et skarpladt våben, skriver TV 2 Nord.

Ingen tilskadekomne
Politiet modtog fredag klokken 16:57 en anmeldelse om, at to personer var blevet beskudt på Hjørringvej i Nørresundby. Efterfølgende flygtede både gerningsmand og de to personer fra stedet.

Efter færdselsuheldet forlod alle parter stedet. Alligevel har politiet fået fat i de to personer, der ifølge anmeldelsen er blevet beskudt.

Selvom skuddene er faldet i nærheden af Hell Angels' klubhus i byen, er det ikke politiets opfattelse, at rockerne har relation til skyderiet.

Ingen af de to personer, der er beskudt, har taget skade.

Se også: Biljagt og skyderi ved rockerborg: To personer beskudt

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere