37-årig sigtet for flere forsøg på voldtægt af mindreårig pige

Forsøgene skulle være startet, da pigen var 10 år gammel og til nu, hvor hun er 14 år, oplyser politiet

En 37-årig mand fra Randers er blevet anholdt og sigtet for flere forsøg på voldtægt af en mindreårige pige.

Det oplyser Østjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Der er tale om en periode fra 2013 og frem til nu. Det startede, da pigen var 10 år gammel, oplyser kommunikationsafdelingen.

Han ønsker ikke at komme ind, hvilken relation den anholdte og forurettede har.

Den 37-årige mand er blevet anholdt i går, og han bliver klokken 13.30 fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers.

Politiet ønsker ikke at oplyse yderligere, da man vil kræve lukket døre. Anklagemyndigheden vil have den 37-årige mand varetægtsfængslet.

Opdateres...