39-årig fængslet for at gøre 12-årig gravid

Erkender samleje med forklaring om, at han troede pigen var 15

En 39-årig mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør ved retten i Hillerød. (Foto: Google Maps)
En 39-årig mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør ved retten i Hillerød. (Foto: Google Maps)

Ved du noget om sagen? Så vil vi gerne høre fra dig. Send os dit tip i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

En 39 årig nordsjællandsk mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet i 14 dage for at have gjort en kun 12-årig pige gravid.

Det oplyser anklagefuldmægtig hos Nordsjællands Politi, Bernt Farver, til tv2.dk.

Den 39-årig mand blev anholdt mandag, efter at sagen blev anmeldt til politiet, og han er sigtet efter paragraf 222, som omfatter samleje med børn under 15. Paragraffen har en strafferamme på otte år.

Ifølge sigtelsen har den 39-årige mand flere gange frem til 11. januar haft samleje med den 12-årige pige.

- Manden erkender, at han har haft samleje med pigen, men også at han var overbevist om, at hun var 15 år, siger den 39-åriges forsvarer Birgitte Schack til tv2.dk.

Anklagemyndigheden valgte til grundlovsforhøret at anmode om lukkede døre af hensyn til efterforskningen, mens forsvareren bad om navneforbud i forhold til den 39-årige. Den 12-årige er automatisk omfattet af reglen om navneforbud, idet der er tale om en sædelighedsforbrydelse.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at træffe Bernt Farver for yderligere kommentarer om sagen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere