39-årig skadet: Hånd klemt i kødhakker

En mand måtte på hospitalet, efter at han onsdag aften fik klemt sin hånd i en kødhakkemaskine

En 39-årig mand fra Taastrup kom sent onsdag aften til skade på et slagteri.

Manden var i gang med at rengøre en kødhakkemaskine, da hans fingre blev klemt i maskinen.

Han blev kørt med ambulance til hospitalet, hvor han er blevet behandlet for 'nogle alvorlige snit i fingrene på sin ene hånd'.

Det fremgår af Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport.

Politiet sendte kort før midnat en patrulje til slagteriet på Bragesvej i Ringsted for at undersøge ulykken, ligesom arbejdstilsynet er i gang med at undersøge sagen.

- Politiet vil herefter i samarbejde med arbejdstilsynet klarlægge, om der er sket brud på arbejdsmiljølovgivningen i forbindelse med ulykken, og om nogen skal stilles til ansvar for, at den skete, skriver politiet i døgnrapporten.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere