39 hashkøbere taget på Christiania: Politi fortsætter forstærket indsats

Onsdag aften gennemførte Københavns Politi en større indsats mod hashsalget på Christiania

39 personer blev onsdag aften sigtet for at have været i besiddelse af cannabis-produkter i og omkring Christiania. Foto: Jacob Ehrbahn
39 personer blev onsdag aften sigtet for at have været i besiddelse af cannabis-produkter i og omkring Christiania. Foto: Jacob Ehrbahn

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

39 personer har onsdag aften fået bøder for at være i besiddelse af cannabis-produkter i og omkring Christiania.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Det skete under en større indsats, hvor betjente fra den operative specialafdeling deltog.

Vicepolitiinspektør i Københavns Politis operative specialafdeling Lars-Ole Karlsen fortæller, at gårsdagens aktion er et led i den indsats, der kører mod de organiserede narkotikahandlere i Pusherstreet. Indsatsen har fokus på både købere og sælgere af cannabisprodukter.

Under gårsdagens aktion var det købere, som fik konfiskeret det købte og fik bøder.

- Grunden til, at vi har et fokus på købere, er, at vi ikke ønsker, at de købere skal understøtte det bandestyrede hashmarked derude, siger Lars-Ole Karlsen til Ekstra Bladet.

- Også i 2020 vil der være betydeligt fokus på købere og sælgere i og omkring Pusher Street. Det er absolut ikke acceptabelt, at der er et hashsupermarked i Pusherstreet, som kontrolleres af rocker- og bandegrupperinger, og at dette marked så oven i købet forsvares med brug af vold.

Som noget ekstraordinært deltog også betjente fra Københavns Politis færdselsafdeling i gårsdagens indsats. Det skete, fordi flere christianshavnere har givet udtryk for, at de føler sig generet af trafikanter, der kommer kørende til og fra fristaden.

Færdselsindsatsen i aftes førte til, at 12 personer blev sigtet for diverse overtrædelser af færdselsloven. Af dem blev to personer sigtet for at køre i narkopåvirket tilstand.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere