4-årig pige forsvundet ved iskiosk: Kæmpe eftersøgning afblæst

Helikopter på vej til Henne Strand, hvor 4-årig pige er forsvundet

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Opdateret klokken 20.43: Politiet oplyser, at pigen er fundet i god behold.

Det var en betjent, som var oppe i klitterne for at lede, som fandt hende, siger vagtchefen hos politiet.

Pigen var i god behold og var i gang med det, hun nu var i gang med. Oplevede ikke, at hun var væk.

____________

En fire-årig pige er onsdag aften forsvundet efter et besøg hos en is-kiosk ved Henne Strand vest for Varde.

Hendes forældre har kontaktet politiet, som har sat en eftersøgning i gang.

Pigen er forsvundet kort efter klokken 19.30. Klokken 20.15 er hun stadig væk.

- Vi har en formodning om, at hun er løbet op i klitterne. Der er en større privat eftersøgning i gang allerede, og vi er også ved at etablere en eftersøgning. Der er også rekvireret en helikopter, som kommer til undsætning, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Nikolaj Hølmkjær, til Ekstra Bladet.

Pigen er forsvundet ved redningsmærke A170. Altså helt ud til Henne Strand.

Den fire-årige er på ferie i området med sine forældre. De er danske.

Pigen er helt lyshåret og er iført en lys trøje med billedet af en kanin på maven.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere