40-årig ramt af politiskud: Uden for livsfare og fængslet i fire uger

Den 40-årige mand, der ifølge oplysningerne ville stikke to betjente med en hobbykniv, er mandag formiddag fængslet i fire uger

Den 40-årige mand, der i går blev ramt af politiskud i Hvidovre, er her til formiddag blevet fremstillet i retten in absentia. Her blev han fængslet i fire uger for trusler og forsøg på grov vold mod de to politibetjente. Det oplyser Vestegnens anklagere på Twitter.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger opsøgte den 40-årige kort før middag sin eks-kærestes lejlighed og råbte fra gaden, at han ville skære halsen over på hende.

Her får den sårede mand behandling på stedet, før han bliver kørt til traumecenteret. Foto: Ole Mik 112 - 15. jul. 2018 - kl. 12:57 Mand skudt af politiet i Hvidovre: Er alvorligt såret

Bevæbnet med en hobbykniv i strakt arm gik han målrettet hen mod to betjente, der først forsøgte at stoppe ham med deres peberspray.

Det hjalp ikke, og han fortsatte truende frem mod betjentene, der havde trukket pistolerne, og som forsøgte at komme væk fra knivmanden. Herunder snublede den ene betjent og faldt om på gaden.

Et vidne til episoden forklarer til Ekstra Bladet, at den anden betjent affyrede et enkelt skud mod mandens overkrop på få meters afstand.

- Ring 112. Jeg vil gerne slå et pansersvin ihjel, råbte den 40-.årige ifølge vidneforklaringer, før han blev skudt af politiet.

112 - 15. jul. 2018 - kl. 16:15 Derfor blev han skudt af politiet: Ville stikke betjente med hobbykniv

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) undersøger nu sagen, hvilket er almindelig procedure, når personer bliver ramt af politiets skud.

- Ifølge oplysninger fra sygehuset er den 40-årige stabil og uden for livsfare, fortæller Christian Otto, der er specialkonsulent DUP.

Han ønsker ikke at fortælle, hvor mange skud den 40-årige er ramt af.

- Vi har afhørt civile vidner og skal nu stykke et hændelsesforløb sammen, siger Christian Otto til Ekstra Bladet.

Når DUP har efterforsket sagen, er det Statsadvokaten, der træffer beslutning om, hvorvidt sagen skal gå videre.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere