41-årig mand anholdt: Lurede på 20-årig kvinde gennem vindue

En 41-årig mand blev natten til tirsdag anholdt civilt af tre mænd, efter at han angiveligt stod og lurede på en 20-årig kvinde gennem et vindue

En 20-årig kvinde var tilsyneladende klar, da en 41-årig mand vendte tilbage og gav sig til at lure ind gennem hendes vindue. Tre mænd fra kvarteret foretog en civil anholdelse af manden. (Foto: Googlemaps)
En 20-årig kvinde var tilsyneladende klar, da en 41-årig mand vendte tilbage og gav sig til at lure ind gennem hendes vindue. Tre mænd fra kvarteret foretog en civil anholdelse af manden. (Foto: Googlemaps)

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En 41-årig mand fra Nykøbing Falster er blevet anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse, efter en 20-årig kvinde kort før midnat natten til tirsdag har følt sig udsat for beluring gennem et vindue ind til hendes bolig på Østre Allé.

Det fortæller politikommissær Carsten Olsen fra lokalpolitiet i Nykøbing Falster til Ekstra Bladet.

Kvindens oplevelse er tilsyneladende blevet bakket op af en videoovervågning fra stedet, og kvinden har over for politiet hævdet, at det ikke er første gang, at manden har stået uden for vinduet og har kigget ind.

Også på et andet tidspunkt i løbet af den forgangne uge har kvinden oplevet, at manden har stået og luret på hende.

- Den forurettede har set ham kigge ind gennem et vindue. Det er rigtigt, at der er materiale fra videoovervågning fra stedet, som bakker op om kvindens forklaring. Men hvordan overvågningen har været sat op, ønsker jeg ikke at komme ind på, siger Carsten Olsen til Ekstra Bladet.

Den 41-årige blev ifølge Carsten Olsen i første omgang opsøgt og tilbageholdt af tre mænd fra kvarteret. De foretog en såkaldt civil anholdelse af manden efter et tip fra den 20-årige, som havde bedt dem om at holde øje.

Carsten Olsen ønsker ikke at komme ind på, hvordan den 41-årige forholder sig til sigtelsen. Da betjente kom og anholdt manden mere formelt, blev han kørt til afhøring på politistationen i Nykøbing, hvorefter han blev løsladt. Den 41-årige og kvinden kender ifølge Carsten Olsen ikke hinanden i forvejen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere