41-årig mand dræbt af knivstik

En 41-årig mand er natten til torsdag blevet dræbt af knivstik. En 21-årig er anholdt i forbindelse med drabet

Politiet modtog omkring klokken 02.00 natten til torsdag en melding, om at en 41-årig mand var blevet dræbt af knivstik på sin bopæl i Bjerringbro.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

På baggrund af oplysninger, som indgik sammen med anmeldelsen, fandt politiet hurtigt frem til den formodede gerningsmand, som blev anholdt klokken 03.30.

Han blev anholdt uden dramatik, og han var ifølge politiet i besiddelse af det formodede gerningsvåben.

Der skulle være tale om en 21-årig mand fra Skive.

Vicestatsobducent Peter Thiis Knudsen har netop rundet de 70 år, men arbejdet er langtfra lagt på hylden. Foto: Tim Kildeborg Jensen Krimi Dødens detektiv: Peter undersøger lig fra 83 kister

'Vi ved endnu ikke så meget om mændenes indbyrdes relation eller motivet til knivdrabet, men vi formoder, at de kender hinanden i forvejen, og at der i forbindelse med en mindre, privat sammenkomst opstår tumult på stedet, som udvikler sig til knivstikkeri. Vi er i gang med at afklare det nærmere forløb,' siger politikommissær Poul Fink fra Central efterforskning i politiets pressmeddelelse.

Politiets teknikere, hundepatruljer og efterforskere arbejder lige nu på gerningsstedet og i det nærliggende område.

Midt- og Vestjyllands Politi ønsker ikke at komme med yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, skriver de i pressemeddelelsen.

Den 21-årige mand bliver senere i dag fremstillet i grundlovsforhør.

De pårørende er endnu ikke underrettet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere