41-årig tiltalt for serie af voldtægter - slap for anklage i fire andre sager

Fire gange opgav politiet at retsforfølge en 41-årig for voldtægter, men han er nu tiltalt for fire andre voldtægter og et forsøg - og kræves idømt forvaring

Den 41-årige var bruger af stofindtagelsesrummet H17 på Halmtorvet. En kvinde blev forsøgt voldtaget på toilettet, mens andre ofre blev overfaldet omkring Halmtorvet. Foto: Cicilie S. Andersen/Ritzau Scanpix
Den 41-årige var bruger af stofindtagelsesrummet H17 på Halmtorvet. En kvinde blev forsøgt voldtaget på toilettet, mens andre ofre blev overfaldet omkring Halmtorvet. Foto: Cicilie S. Andersen/Ritzau Scanpix

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En serie voldtægtsforbrydelser på Vesterbro i København er ifølge politiet opklaret med anholdelsen af en 41-årig stofmisbruger. Han vurderes som så farlig, at han nu kræves idømt forvaring på ubestemt tid.

Den 41-årige, der nægter sig skyldig, er tiltalt ved et nævningeting i Københavns Byret for fire voldtægter, et forsøg og to røverier. Voldtægterne knyttes til den 41-årige med blandt andet dna-beviser i form af biologiske spor fra ofrene.

Sagen rullede, da et af ofrene klagede til Statsadvokaten i København over, at Københavns politi havde opgivet at rejse tiltale mod den 41-årige i hendes voldtægtssag.

Fire voldtægter opgivet
Statsadvokaten sagde ’om igen’ til politiet, og det viste sig, at politiet i forvejen fire gange havde opgivet at retsforfølge den 41-årige for andre voldtægter.

Politiet samlede herefter efterforskningen i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet. Politiet har stadig opgivet at rejse tiltale i de fire opgivne voldtægtssager. Men til gengæld har politiet fundet beviser nok til en tiltale i fire andre voldtægter og et voldtægtsforsøg - herunder i den sag, som offeret klagede over til Statsadvokaten.

- Vi har vurderer de fire sager, der var blevet sluttet, og har vurderet, at der ikke er bevismæssigt grundlag for at genoptage dem, hvilket i øvrigt også ville kræve en tilladelse fra Den Særlige Klageret, siger anklager Anders Larsson.

I oktober sidste år blev den 41-årige varetægtsfængslet i en sag om gaderøveri. Samtidigt beordrede Statsadvokaten, at politiet skulle genoptage voldtægtssagen, og den fornyede efterforskning førte i december til, at den 41-årige blev fængslet for tre voldtægter.

Sagen er nu vokset yderligere, og Retslægerådet anbefaler efter en mentalundersøgelse, at den 41-årige idømmes forvaring, fordi der er høj risiko for, at han begår ny farlig kriminalitet.

Anklager Anders Larsson nedlægger påstand om, at serien af voldtægter skal bedømmes som sket under særligt skærpende omstændigheder.

Foruden de fire voldtægter og et forsøg er den 41-årige tiltalt for to røverier og et tyveri.

Det første røveri skete 9. maj 2018 i en baggård til Gasværksvej, hvor en mand blev truet med kniv til at udlevere sin Samsung Galaxy mobil og 200 kr. Han blev også tvunget hen til en hæveautomat for at hæve yderligere 200 kr.

4. oktober 2018 skete det næste røveri, som var årsagen til, at den 41-årige blev anholdt og varetægtsfængslet - hvorefter politiet startede optrevlingen af de mange voldtægtsforhold.

Røveriet gik ud over en kvinde i DGI Byens parkeringskælder i Staldgade, hvor den 41-årige, ifølge tiltalen, tog halsgreb på kvinden til hun mistede bevidstheden. Så tog han hendes guldarmbånd og en guldring med brillanter.

Københavns Byret tager hul på nævningesagen 8. oktober og har afsat otte retsdage. Dommen ventes 22. november.

De fem forurettede kvinder skal afhøres som vidner, og de har fået beskikket bistandsadvokater, som vil nedlægge krav om erstatninger til ofrene.

Serien af voldtægter

Den 41-årige er tiltalt for fire fuldbyrdede voldtægter og et voldtægtsforsøg.

7. februar 2018 cirka kl. 10 blev en ung kvinde lokket ud på toilettet i stofindtagelsesrummet H17 på Halmtorvet 17 under løfte om, at den 41-årige ville dele sine stoffer med hende.

Han låste døren, trak hende ned på sit skød og holdt hende fast, lyder tiltalen. Hun blev befølt og kysset og forsøgte flere gange at komme ud fra toilettet, men blev trukket tilbage. Til sidst lykkedes det hende at få låst toilettet op og flygte.

2-3. juli 2018 blev en ung kvinde voldtaget i en kælderskakt ved Halmtorvet, hvor hun blev holdt fast, grebet i håret og presset op mod en væg.

Hun blev udsat for voldtægt og oralsex og under forbrydelsen græd hun og bad ham om at stoppe-

3. juli 2018 mellem cirka 16 og 18 blev en kvinde voldtaget to gange i en lejlighed på Amager. Hun blev slået i ansigtet, kastet ned på en seng og blev grebet om halsen, mens han voldtog hende to gange i træk.

3. august 2018 blev en kvinde voldtaget i en lejlighed ved Kødbyen på Vesterbro. Hun blev skubbet ned på en sofa, holdt nede og fik hevet sine bukser af, hvorefter manden voldtog hende.

14. august 2018 blev en kvinde voldtaget i en parkeret varebil ved Halmtorvet mellem klokken halvfem og fem om morgenen. Ifølge tiltalen slog den 41-årige kvinden i ansigtet, tog fat om hendes hals og trykkede til samtidigt med at han voldtog hende. Offeret skreg højt og sparkede ud mod manden.

 

Dette er dom til forvaring

Forvaring er sammen med livsvarigt fængsel den strengeste fængselsstraf i Danmark, fordi den er på ubestemt tid. I gennemsnit sidder forvaringsdømte i mere end 14 år, før de skønnes så ufarlige, at de kan løslades.

Forvaringsdømte kan først løslades, når de ikke længere anses for så farlige, at forvaring er nødvendig.

Forvaring er en fængselsstraf, og selv om de forvaringsdømte ofte har brug for psykologisk eller psykiatrisk behandling, er de ikke i lovens forstand sindssyge. Forvaring må ikke forveksles med en dom til anbringelse på et psykiatrisk hospital.

Forvaringsdømte har oftest en personlighed, som tidligere blev kaldt ’psykopat’ eller ’karakterafviger’. Forvaring blev indført i 1973, da ’psykopat-forvaring’ blev afskaffet.

De fleste afsoner straffen på Anstalten ved Herstedvester, der er et lukket statsfængsel, men også en behandlingsinstitution for psykisk afvigende.

En kriminel kan kun dømmes til forvaring efter straffelovens § 70, hvis tre krav er opfyldt:

1. Han er skyldig i drab (eller forsøg), røveri, frihedsberøvelse, alvorlig vold, trusler på livet, brandstiftelse, voldtægt eller anden alvorlig sexforbrydelse.

2. Han skal frembyde ’nærliggende fare’ for andres liv, legeme, helbred eller frihed.

3. Forvaring i stedet for fængsel skønnes nødvendig for at forebygge denne fare.

Anklagemyndigheden har pligt til at holde øje med, at en dom til forvaring ikke varer længere end højst nødvendigt. Det er retten, som ved kendelse afgør, om den forvaringsdømte skal løslades. Det sker efter en indstilling fra fængslet, anklagemyndigheden og en psykiatrisk vurdering af den dømtes farlighed.

En forvaringsdømt har ret til selv at søge om løsladelse.

En undersøgelse viste, at i perioden 1984 til 1994 sad en forvaringsdømt i snit syv år og 10 måneder i fængsel. Afsoningstiden er senere steget til i snit 14 år og syv måneders fængsel.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere