43-årig fængslet for seksuelle overgreb på to piger

En 43-årig mand fra Favrskov Kommune er varetægtsfængslet i fire uger for overgreb på to piger

Østjyllands Politi har sigtet en 43-årig mand for seksuelle overgreb på to piger, som han angiveligt har et familiært forhold til.

Ifølge politiet er overgrebene sket i en periode på over fem år fra 2010, hvor pigerne var 14 til 17 år gamle.

Manden, som er fra Favrskov Kommune, er tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Randers.

Af hensyn til den videre efterforskning havde anklagemyndigheden anmodet om, at retten lukkede dørene til grundlovsforhøret.

Derfor er det ganske sparsomt, hvad Østjyllands Politi i øjeblikket ønsker at sige om sagen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere