43-årig mand stukket ned på åben gade

Der har været knivstik på åben gade i Hillerød, hvor en 43-årig mand er blevet stukket ned

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet - E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224

En 43-årig mand er blevet stukket ned på åben gade i Hillerød i krydset mellem Tulstrupvej og Falkevej.

Manden er kørt til Rigshospitalets Traumeafdeling.

- Selve knivstikkeriet er formentlig sket lidt tidligere, da den 43-årige mand har vaklet lidt rundt efterfølgende. Vi kender ikke det præcise gerningssted endnu, men vi ved, at to mænd er undløbet fra stedet, siger Henrik Gunst, leder af personfarlig kriminalitet, Nordsjællands Politi, til Hillerødposten.

Manden er umiddelbart uden for livsfare.

Nordsjællands Politi fortæller kort før klokken 11 til Ekstra Bladet, at de har været ude på en adresse.

- Der bor en person, som vi gerne vil i kontakt med, men han var ikke hjemme, siger Henrik Gunst.

Han fortæller samtidig, at vidner har set tre personer, der har været oppe at toppes. Da den forurettede bliver stukket er han efterfølgende gået eller løbet omkring 600 meter, før han er faldet om.

Politiet leder lige nu efter den tredje person. Ved du noget, opfordrer politiet til at ringe 114.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet - E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere