44-årig død: Fundet livløs i detentionen

En mand døde efter at have været anbragt i detentionen på politigården i Aalborg

En 44-årig mand blev i morges lidt før klokken seks fundet livløs i detentionen på politigården i Aalborg.

Politiet ydede førstehjælp og tilkaldte en ambulance, som bragte manden til hospitalet.

Her døde han klokken 14.10.

Det oplyser Den uafhængige politiklagemyndighed i en pressemeddelelse.

Efterforsker dødsfaldet
Dagen igennem har Den uafhængige politiklagemyndighed, der blev underrettet om episoden af Nordjyllands Politi, efterforsket sagen.

Det er den normale procedure, når en person enten kommer alvorligt til skade eller dør i politiets varetægt.

Efterforskningen er endnu ikke afsluttet, og Politiklagemyndigheden vil på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om dødsfaldet.

Når efterforskningen er færdig, vil Politiklagemyndigheden lave en redegørelse til Statsadvokaten i Viborg.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere